Behandling af gevækster i København hos Novoskin
Fjernelse af gevækster i København udføres hos vores klinik. Det kan være små eller større forandringer i huden, som kan være medfødte eller udvikle sig over tid. De kan fremstå som knopper, vorter, pigmentpletter, fibromer eller andre ujævnheder og er som regel harmløse – men kan opleves generende både kosmetisk og fysisk. Mange søger behandling for hudgevækster for at få en mere ensartet hudtone og et pænere udseende, især hvis de sidder synligt i ansigtet, på halsen eller hænderne.
Behandlingstid
30-60 minutter
Restitution
4 – 7 dage
Antal behandlinger
1 behandlinger
Endeligt resultat
Straks
Holdbarhed
Årevis
Priser
Fra kr. 1500
Læs om typer af hudgevækster
Har du generende hudgevækster?
Hos os fjerner vi følgende typer hudgevækster effektivt:
- Seboroiske vorter (Gammelmandsvorter el. Visdomsvorter)
- Akrokordoner (Skin-tags el. Stilkede vorter)
- Hæmangiomer (Kirsebærprikker el. Cherry Spots)
- Milier (Talgknopper)
- Xanthalasma (Kolesterol aflejringer)
- Syringomer (godartet tumorer der stammer fra svedkirtlerne)
- Kondylomer
Seboroiske vorter
(Også kendt som Gammelmandsvorter el. Visdomsvorter)
Disse vorter, også kaldet seboroiske keratoser eller alderdomsvorter, er helt almindelige og godartede hudforandringer, der ofte begynder at opstå fra 30-årsalderen hos både mænd og kvinder. De viser sig typisk som små til større, mørke eller hudfarvede pletter med en ru, skællende overflade og kan variere i både form og tykkelse. Seboroiske keratoser er ufarlige og smitter ikke, men mange ønsker at få dem fjernet af kosmetiske årsager eller fordi de generer ved berøring.
Før behandling vil vores hudlæge undersøge for tegn på hudkræft.
Skin-tags
Skin-tags, også kendt som fibromer, er små, bløde hududvækster, der typisk dannes på steder, hvor huden folder sig eller udsættes for friktion – for eksempel på halsen, i armhulerne, under brystet eller omkring øjenlågene. De er helt ufarlige og ikke smitsomme, men mange oplever dem som kosmetisk generende eller ubehagelige, især hvis de hænger fast i tøj eller smykker.
Fjernelse af skin-tags er en hurtig og skånsom behandling, der kan udføres uden længere helingstid.
Milier
Milier er små, hårde, hvide knopper, der ofte opstår i ansigtshuden – særligt omkring øjnene, kinderne og næsen. De dannes, når hudens naturlige protein, keratin, bliver indkapslet under det øverste hudlag og ikke kan komme ud. Milier er helt ufarlige, men kan være kosmetisk generende, især hvis de sidder synligt i ansigtet.
Fjernelse af milier er en hurtig og skånsom procedure, hvor vi anvender en steril nålebehandling til forsigtigt at åbne huden og fjerne indholdet.
Hæmangiomer
(også kendt som Kirsebærprikker el. Cherry Spots)
Disse godartede hudknopper, kendt som cherry angiomer eller senile angiomer, består af små samlinger af blodkar og viser sig ofte som røde eller blålige pletter på huden. De opstår typisk på overkroppen, arme eller hals og bliver mere almindelige med alderen. Selvom de er helt ufarlige og ikke kræver behandling af helbredsmæssige årsager, vælger mange at få dem fjernet af kosmetiske grunde eller fordi de generer ved friktion.
Vi fjerner disse knopper hurtigt og effektivt med CO2-laser, som fordamper vævet præcist uden at skade den omkringliggende hud.
Xanthalasma
Xanthalasma er små, gullige aflejringer af plaques, der typisk ses på el. omkring øjenlågene. De kan være forbundet med forhøjet kolesterol. Hos Novoskin fjerner vi xanthelasma skånsomt med CO2 laser. Behandlingen udføres under lokalbedøvelse og sikrer præcis fjernelse med minimal risiko for ar.
Efter behandlingen heler huden naturligt og bliver mere ensartet. Kontakt os i dag, hvis du ønsker en professionel vurdering og behandling.
Syringomer
Syringomer er små, godartede tumorer, der ofte ses som knopper omkring øjnene, i ansigtet og på halsen. De stammer fra hudens svedkirtler og kan være kosmetisk generende. Hos Novoskin fjerner vi Syringomer skånsomt med CO2 laser. Behandlingen udføres under lokalbedøvelse og er præcis, hurtig og forbundet med minimalt ubehag.
Efter behandlingen heler huden naturligt, og risikoen for ar er meget lille. CO2 laser er en effektiv metode til at forbedre hudens udseende og give et mere ensartet udtryk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan foregår behandlingen?
Efter lokalbedøvelse fjernes gevæksten enten med CO₂-laser, der fordamper vævet, eller med curettage, hvor vævet skrabes væk. Metoden vælges ud fra type og placering.
Hvor kan jeg få behandlingen?
Behandlingen udføres kun af hudlæge for at sikre høj præcision, korrekt vurdering og minimere risiko for komplikationer.
Er der bivirkninger?
I sjældne tilfælde kan der forekomme pigmentændringer, små ar eller infektion. Risikoen er lav, og korrekt pleje efter behandlingen mindsker chancen yderligere.
Gør det ondt?
Du får altid lokalbedøvelse, så behandlingen er stort set smertefri. Efterfølgende kan området være ømt i nogle dage, lidt som en overfladisk hudafskrabning.
Hvordan passer jeg på huden efter behandlingen?
Hold området rent og tørt de første dage, undgå at pille i sårskorpen, og brug solbeskyttelse i mindst 3 måneder for at mindske risiko for pigmentændringer.
Gratis konsultation
Vi tilbyder en gratis konsultation, hvor behov, risici og behandlingsmuligheder gennemgås. Allergier, medicin og relevante helbredsoplysninger noteres.
Du må ikke være gravid eller amme. Forundersøgelsen udføres af en specialuddannet behandler. Behandling kan tidligst ske 48 timer efter samtykke.